AaB gafler kæmpetalent til trænerteam
Der sker en del i AaB i disse uger på trænerbesætningen
Opdateret 15. marts 2022 kl. 15:16
FODBOLD: Bold.dk har bragt en historie om Lukas Babalola, der skifter fra Lyngby til AaB, hvor han bliver en del af klubbens trænerteam. Den historie får Nordjyske bekræftet af kilder tæt på Babalola.
Ifølge Nordjyskes oplysninger bliver Babalolas primære opgave at assistere Jim Holm Larsen, der er Head of performance analysis and technial scouting - eller på dansk analytiker i AaB. De skal arbejde tæt sammen med Friis, Würtz og Hiljemark i forbindelse med den daglige træning og ikke mindst analysen af kommende modstandere og transferemner.
Oprindeligt var AaB parat til at vælge andre emner, men pludselig fik man muligheden for at tilknytte Lukas Babalola, og her tøvede AaB ikke.
Lukas Babalola, der også har en fortid i Holbæks og HB Køges ungdomsafdelinger, kommer fra en lignende rolle i Lyngby, hvor han har varetaget modstanderanalyse for klubbens førstehold.
Lukas Babalola er 25 år og betegnes blandt folk i det københavnske fodboldmiljø som et af de mest lysende trænertalenter i Danmark. Han har foruden de seneste opgaver af analytisk karakter også været ungdomstræner for forskellige elitehold i HB Køge og Lyngby.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.