Fodbold

AaB giver tilbagevendt angriber tre år mere

24-årige Marco Ramkilde har lavet en treårig kontrakt med barndomsklubben AaB.

Marco Ramkilde scorede sit hidtil eneste mål i Superligaen, da han gjorde det til 1-0 mod Viborg FF i oktober. AaB tabte kampen 1-3.
Marco Ramkilde scorede sit hidtil eneste mål i Superligaen, da han gjorde det til 1-0 mod Viborg FF i oktober. AaB tabte kampen 1-3. Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Marco Ramkilde skrev i slutningen af september en kort kontrakt med AaB og endte efteråret med at være førsteangriber i bundklubben.

Derfor har parterne nu lavet en ny kontrakt, der gælder til udgangen af 2025, skriver bundholdet i en pressemeddelelse.

- Marco har formået at bygge på, og det gælder både i forhold til sin fysiske tilstand og den spillemæssige udvikling, og to fine scoringer er det også allerede blevet til, siger AaB's fungerende sportschef, Thomas Bælum.

24-årige Ramkilde har scoret et mål i henholdsvis Superligaen og pokalturneringen i otte optrædener i denne sæson.

- Det er kæmpestort for mig at lave en treårig aftale med AaB. Det er noget, jeg har arbejdet rigtig hårdt for i lang tid, og jeg er glad for, at det er lykkedes.

- AaB er jo min barndomsklub. Jeg har været AaB-fan og er kommet på stadion, siden jeg var helt lille, og mens jeg var i udlandet, har jeg drømt om, at det her kunne blive en realitet, siger Ramkilde.

Ramkilde nåede fem kampe for AaB's førstehold, inden han i 2020 tog til Queens Park Rangers i England. Her nåede han blot en kamp.

Ramkilde og AaB ligger næstsidst i Superligaen med sine 14 point for 17 kampe. Holdet har syv point op til Brøndby umiddelbart over redningsstregen.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden