AaB har fundet sin nye U19-træner

Det blev som bekendt ikke Bo Zinck, der blev ny U19-træner for AaB, men nu har AaB fundet manden, der skal stå i spidsen for klubbens ældste talenthold

Akademichef i AaB, Jacob Larsen, har nu fundet en ny U19-træner <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Akademichef i AaB, Jacob Larsen, har nu fundet en ny U19-træner Foto: Claus Søndberg

AALBORG:Det bliver Lars Noer Madsen, der fra den kommende sæson afløser Kim Leth Andersen som U/19 Ligatræner i AaB.
Lars Noer Madsen var også i perioden 2009-2017 tilknyttet AaB Akademiet som træner.

Således har 41-årige Lars Noer Madsen tidligere stået i spidsen for både U/15- og U/14-årgange på AaB Akademiet.

Lars Noer Madsen kommer til AaB fra et job som lærer og fodbold- og eliteansvarlig siden 2013 på Sportsefterskolen i Aabybro.

Som assistenter for Lars Noer Madsen tilknyttes Emil Udsen og Henrik Berg, som også begge tidligere har været en del af AaB Akademiet.

- Jeg kender Lars Noer Madsen fra tidligere i AaB’s talentudvikling, hvor han imponerede med sine stærke relationelle evner og gode fodboldforstand, siger AaB's akademichef Jacob Larsen i en pressemeddelelse.

- Siden Lars senest var en del af AaB’s talentudvikling, har han har været fodbold- og eliteansvarlig på Sportsefterskolen Aabybro, og vi får en træner ind, som gennem mange år har været særdeles dygtig til at udvikle unge mennesker i en positiv retning både fodboldfagligt og personlighedsmæssigt, siger Jacob Larsen og tilføjer:

- I AaB får Lars et desuden et stærkt team omkring sig, med blandt andre Emil Udsen og Henrik Berg som assistenttrænere, Niels Lawaetz som Head of Coaching samt en række andre kompetente trænere, der alle står parate til at udgøre en enhed omkring vores kommende U19 hold-hold.

AaB's nye U19-træner glæder sig til den opgave, der venter ham, når truppen møder ind efter endt sommerferie.

- Jeg glæder mig til igen at blive en del af organisationen omkring AaB’s talentudvikling, hvor jeg skal være med til at fortsætte og udvikle det gode talentarbejde og samarbejde mellem AaB Akademiet og Superligaholdet, så vi kan fortsætte med at sende akademispillere ind på Aalborg Portland Park.

Han får en vigtig opgave i at forene alle de nye AaB-spillere med de nuværende AaB-talenter.

- Jeg ser frem til at arbejde med en bred U/19 Ligatrup, der både består af spillere, som har været på AaB Akademiet i flere år, og spillere, som kommer til klubben fra den kommende sæson. I den forbindelse bliver det vigtigt for os at sikre, at spillerne hurtigt finder en tryghed i de nye relationer og arbejder mod et fælles mål, samtidig med at der er plads til forskelligheder og individualister, så vi kan få så mange spillere som muligt til at lykkes, understreger Lars Noer Madsen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.