AaB-kvinder havde chancerne, men gik pointløse fra premierekampen
FC Nordsjælland vandt opgøret i Gjensidige Kvindeligaen på en frisparksscoring
Opdateret 09. august 2021 kl. 13:49
FODBOLD: AaB's mandskab i Gjensidige Kvindeligaen overlevede i sidste sæson med nød og næppe i landets bedste række. Søndag tog aalborgenserne så hul på en ny sæson med et snævert nederlag, da de måtte tage hjem fra Farum med et 0-1-nederlag mod FC Nordsjælland.
Premierekampen blev afgjort på en frisparkscoring i det 58. minut, hvor AaB-keeper Line Andersen ikke så alt for heldig ud. FCN's Cecilie Larsen sparkede godt nok hårdt, men ikke specielt yderligt.
Selv nordsjællænderne var bedst i kampen, så kom AaB alligevel til to store muligheder i opgørets sidste kvarter, så de sagtens kunne have fået point.
I det 78. minut blev en stor hovedstødsschance headet forbi mål, og i det 90. minut blev chancen endnu større. FCN's keeper ramlede sammen med sin egen spiller, og det gav indskiftede Stine Nørgaard en stor mulighed. AaB-spilleren ramte dog ikke bolden ordentligt, og så kunne en forsvarsspiller sparke væk på mållinjen.