AaB-kvinder holdt liv i håbet
Det bliver først afgjort i sidste runde, om AaB rykker ned eller ej
Opdateret 12. maj 2022 kl. 15:44
FODBOLD: AaB's håb om også at spille i landets bedste kvindelige fodboldrække i næste sæson lever videre, efter at nordjyderne lørdag vandt med 3-1 på udebane over Sundby i Gjensidige Kvindeligaens kvalifikationsspil.
AaB kæmper med Odense om pladsen i landets bedste række, og fynboerne satte lørdag noget overraskende point til ved kun at spille 2-2 på udebane mod ASA Aarhus.
Dermed er AaB og Odense begge noteret for 17 point før sidste spillerunde. Odenses målforskel er dog ni mål bedre, hvorfor AaB er tvunget til at hente flere point end fynboerne.
I sidste spillerunde venter der AaB en udekamp mod ASA Aarhus, mens Odense på hjemmebane møder AGF, der allerede har vundet kvalifikationsspillet.
AaB's sejr lørdag blev grundlagt via et føringsmål af Mathilde Rasmussen kort før første halvlegs afslutning, inden Cornelia Kramer blev dobbelt målscorer i anden halvleg. Pernille Mellergaard fik reduceret, men nærmere et comeback kom hjemmeholdet ikke.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.