Fodbold

AaB leder efter mål: - Vi skal forbedre os, men jeg er ikke bekymret

Cheftræner Martí Cifuentes håber at se superligaholdet folde sig mere ud i lørdagens testkamp mod Vejle

Foto: Lars Pauli
Foto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Opdateret 05. juli 2021 kl. 13:54

FODBOLD: Effektiviteten foran målet skal hæves, men cheftræner Martí Cifuentes er ikke overdreven bekymret for AaB's manglende mål i testkampene forud for den nye superligasæson.

Blot to scoringer i 270 minutters spil er det blevet til - og ingen af dem i åbent spil.

- Selvfølgelig skal vi forbedre os i afslutningsspillet, men især i de sidste to kampe har vi haft mange chancer til at score. Og så længe holdet bliver ved med at angribe og skabe chancer, så føler jeg, det er et spørgsmål om tid, før vi også scorer i åbent spil, siger AaB-træneren.

Lørdag kl. 14.30 venter superligakonkurrenterne fra Vejle i den næste træningskamp, som i øvrigt kan livestreames her på nordjyske.dk.

- I forhold til den kamp har vi også et mål om at være mere konsekvente i vores spil, når vi står lavt på banen og forsvarer. Det vil jo ske i løbet af sæsonen, selvom det ikke er noget mål i sig selv, forklarer Martí Cifuentes.

Han må til kampen mod Vejle se bort fra Rufo og Vladimir Prijovic, der plejer nogle mindre skavanker, og Frederik Børsting, der blev skadet ved fredagens træning. Omfanget er endnu uvist.

AaB-træneren forventer, at startopstillingen mod Vejle skal spille omkring 60 minutter, hvorefter 11 nye mænd efter planen entrerer banen.

- Dem, der spillede en halv time forleden mod Esbjerg, skal efter planen spille cirka en time mod Vejle og omvendt. På den måde prøver vi at kompensere for træningsmængden og belastningen i løbet af ugen, siger Martí Cifuentes.

Hold dig opdateret om AaB - Tilmeld dig vores nyhedsbrev om AaB lige her

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden