AaB river kontrakt med midtbanespiller i stykker
Forventningerne til svensker var store i superligaklubben, men han fik aldrig forløst potentialet i Aalborg
Opdateret kl. 15:38
Daniel Ask er fortid i AaB. Det oplyser klubben i en pressemeddelelse. Dermed bliver det ikke til noget comeback i AaB-trøjen for den svenske midtbanespiller.
AaB og Daniel Ask, som i efteråret 2024 var udlejet til sin tidligere klub Västerås SK, har dags dato ophævet aftalen. Daniel Ask havde kontrakt med AaB indtil sommeren 2027.
AaB’s sportsdirektør James Gow giver svenskeren de obligatoriske pæne ord med på vejen.
- Daniel er en god spiller, men med den stærke konkurrencesituation vi har på midtbanen med mange dygtige, unge talenter, så var der ikke udsigt til, at Daniel ville få meget spilletid i den kommende tid. Derfor giver det mening for både os og Daniel, at vi skilles nu, og vi ønsker Daniel alt det bedste fremover.
26-årige Daniel Ask indledte sit ophold i AaB 1. januar 2024 og opnåede 11 officielle kampe for klubben.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.