AaB overvejer en Høgh-vikar

Inge André Olsen overvejer lige nu, om Kasper Høghs skadesfravær på ubestemt tid åbner op for et behov for en offensiv tilføjelse til AaB-truppen

AaB's sportschef Inge André Olsen ser ind i den sidste uge af sommerens transfervindue. <i>Foto: Henrik Bo</i>

AaB's sportschef Inge André Olsen ser ind i den sidste uge af sommerens transfervindue. Foto: Henrik Bo

FODBOLD:Der er ingen tvivl om, at AaB's sportschef Inge André Olsen meget gerne vil sikre en forstærkning til den centrale midtbane, inden transfervinduet smækker i om mindre end en uge, men Kasper Høghs skadesfravær, der er oplyst til at være på ubestemt tid, åbner et nyt spørgsmål for den norske sportschef. 

- Det kan godt være, at Kaspers fravær ændrer på vores prioriteter og behov, men det er noget, vi diskuterer lige nu. Ubestemt tid er lidt svært at forholde sig til. Det kan måske være fornuftigt at se på noget, siger Inge André Olsen. 

Han har svært ved at give et konkret svar på, om Marco Ramkilde er i spil som en midlertidig løsning i Kasper Høghs fravær. Ramkilde har trænet med hele sommeren. 

Det er svært at svare konkret på lige nu. Vi har nogle navne, som vi arbejder med, siger Inge André Olsen. 

Han er stadig afsøgende i markedet i forhold til at lande en forstærkning til AaB-truppen, og trods de mildt sagt svingende resultater i denne sæson, så er det fortsat en stor ambition hos Inge André Olsen at levere et salg i dette transfervindue.

- Der har været stor aktivitet hele tiden. Det, vi bruger meget tid på lige nu, er et salg. Det er det, vi arbejder hårdt på. Det har været længe undervejs, men vi håber, det kan lykkes, siger Inge André Olsen.

- Vi har to-tre spillere, der er interesse for. Det skal jo være en okay pris, men i sidste ende er det også op til bestyrelsen, hvad der er den rette pris. Vi er ikke der, hvor vi skal have et ophørsudsalg. Det kan godt være, at et salg kommer til at ske, men der er jo flere parter, som skal være enige, siger Inge André Olsen, der ser frem til de sidste dage af transfervinduet med spænding. 

- Der kan stadig ske meget, siger han. 

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Få uger før sit exit advarede direktør mod fare for nedstyrtning på supersygehus
Luk