Sport

AaB præsenterer nye spilletrøjer: Se dem her

De nye spilletrøjer for den kommende sæson er klar, og trøjerne er ifølge klubben dedikeret til fansene.

Den visuelle præsentation har et tydeligt retroperspektiv over sig, og Valdemar Møller (tv.) og Mads Bomholt (th) er begge to væsentligt yngre end den bil, de står op ad i billedpræsentationen. Nemlig en VW golf II GTI. 
Den visuelle præsentation har et tydeligt retroperspektiv over sig, og Valdemar Møller (tv.) og Mads Bomholt (th) er begge to væsentligt yngre end den bil, de står op ad i billedpræsentationen. Nemlig en VW golf II GTI.  AaB

Opdateret kl. 14:34

Tolv striber for klubbens tolvte mand. 

Den store opbakning på lægterne, som AaB oplevede i den netop overståede sæson har ifølge klubben været inspirationen for begge de to nye trøjer, som klubben her til formiddag har præsenteret forud for den nye sæson. 

Det er stadig en Macron-trøje. Farverne på "klubdragten", som hjemmebanetrøjen på nutidsdansk hedder, er stadig røde og hvide, men striberne på maven er blevet smallere, så der er plads til 12 styks. 

Frederik Børsting, der har prøvet sin del af forskellige AaB-trøjer igennem sine 234 officielle kampe for klubben, poserer her i den nyeste af slagsen.  AaB

"Vi er AaB, vi kommer fra Nordjylland, Aalborg er byen, hvor folket er tolvte mand"

Derudover har man på de nye trøjer inkorporeret en af fansangene fra Vesttribunen i kraven, bare hvis nogen på stadion skulle have glemt teksten. 

Mens førstetrøjen er rød og hvid, er den nye udebanetrøje lavet i en lyslilla farve, og har også 12 striber på maven og hvid krave. 

AaBs trøjer er produceret af det italienske tøjmærke Macron, som man har kontrakt med indtil 2027.  AaB

Første dedikerede kvindetrøje

Men fansene er ikke de eneste, AaB dedikerer trøjer til i næste sæson. For første gang får AaBs kvindehold en  decideret kvindeudgave til den kommende sæson i 1. division. 

Både herremodel og kvindemodel er produceret i et miljøvenligt Eco Fabric-materiale, der udelukkende er fremstillet genbrugsplast., og trøjerne kan allerede købes nu i Aabs fanshop.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden