AaB

AaB-profil er klar til 1. division: - Jeg vil give alt for en oprykning

En af AaB's største profiler toner nu rent flag i forhold til fremtiden, mens AaB har et par unge folk til prøvetræning i disse dage

Lars Kramer ses her i aktion mod Silkeborg.
Lars Kramer ses her i aktion mod Silkeborg. Arkivfoto: Lars Pauli

Opdateret kl. 08:33

AALBORG: Der har ikke overraskende været spekuleret meget i, hvilke AaB-spillere, man forventer at have i klubben, når transfervinduet smækker i. 

Efter degraderingen til landets næstbedste række er der et par AaB-spillere, der har været rygtet væk til andre klubber. 

De varmeste navne har i den forbindelse været Allan Sousa, Theo Sander, Malthe Højholt og Lars Kramer. 

Både Højholt og Sousa har afvist at snakke om et potentielt klubskifte, så tilbage står Lars Kramer, der i den forgangne sæson var en af de få AaB-spillere, der individuelt levede op til forventningerne. Kramer lyder ikke umiddelbart som en mand, der har travlt med at komme videre.

- Jeg vil give alt for en oprykning. Jeg kommer ikke til at kræve et skifte eller lave problemer. Jeg er glad for at være i klubben, og jeg har to år tilbage af min aftale, så jeg har tænkt mig at være loyal overfor klubben. Jeg er lige blevet far, og min kæreste og jeg er glade for byen Aalborg, siger Lars Kramer, som dermed maner de fleste spekulationer i jorden.

Han understreger dog, at han fortsat har store ambitioner.

- Min ambition er at komme til at spille på det højest mulige niveau på et tidspunkt. Det har nedrykningen ikke ændret på, siger Lars Kramer.

Der er imidlertid også andet i livet en fodbold for Lars Kramer, der kom hele følelsesregistret igennem i løbet af sin ferie. 

- Jeg skulle bruge en uge på at komme mig mentalt over nedrykningen. Den var virkelig hård, men så blev jeg far, og det ændrede det hele. Det var den bedste dag i mit liv, siger Lars Kramer.

Med udsigten til en Lars Kramer som en del AaB-truppen i den kommende sæson, så har AaB ikke blot sikret en vigtig forsvarsspiller, men man har også sikret vigtig viden om livet i 1. division.

- Det er en helt anden opgave, og det kræver noget andet af dig som fodboldspiller. Det er andre stadions. Det er en anden form for fodbold, og det er mere fight og fysik, der er brug for. Det skal vi være klar på, og så skal vi være klar på den mentale udfordring, der også ligger i at spille 1. division for os. Vi må ikke tro, at det bliver nemt, siger Lars Kramer. 

Prøvespillere

Mandag meldte AaB ud, at man har lejet Max Vartuli i Sydney. Han bliver tredjemålmand og kan se frem til kampe på AaB's U19-hold. Derudover er der to unge spillere på prøve i disse dage. 

Colombianske Tomas Diaz er på besøg i en uges tid, og den 17-årige sydamerikaner kan helt sikkert noget med end fodbold, men om det er nok til en aftale er et godt spørgsmål. Ligeledes er den tidligere U19-anfører i FCK Daniel Haarbo på prøve, efter han selv har henvendt sig til klubben.  

Tomas Diaz fra Colombia er i disse dage på besøg i AaB.  Foto: Bente Poder

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden