AaB's kvinder henter amerikansk midtbanespiller
AaB's kvindehold kan onsdag præsentere en ny tilgang
Opdateret kl. 12:49
FODBOLD: Den amerikanske midtbanespiller, Emily Sands, skifter med øjeblikkelig virkning fra portugisiske Boavista til AaB.
Emily kan dække en række positioner på midtbanen - såsom 6, 8 og 10'er-positionen, skriver klubben i meddelelsen. Derudover lyder det, at hun er i stand til at slå afgørende afleveringer.
Emily Sands stammer oprindeligt fra delstaten Pennsylvania, hvor hun også har taget sin universitetsuddannelse.
- Jeg er meget spændt på at begynde hos AaB og at spille for klubben. Jeg er meget taknemmelig for muligheden. Jeg håber, jeg kan bygge på min professionelle karriere og udvikle mig som spiller, lyder det fra den nytilkomne amerikaner.
I løbet af den seneste uge har AaB's kvindehold endvidere også fået tilgang af den 19-årige engelske midtbanespiller, Georgia Wilson, samt den 21-årige amerikanske målmand, Emberly Sevilla.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.