Fodbold

AaB sælger sin cheftræner til svensk klub

Marti Cifuentes skifter til den svenske klub Hammarby, som har indfriet en købsklausul i trænerens kontrakt.

Superligaklubben AaB skal på jagt efter en ny cheftræner.

Spanske Marti Cifuentes forlader således nordjyderne til fordel for den svenske klub Hammarby, oplyser AaB på sin hjemmeside.

Svenskerne har udløst en købsklausul i Marti Cifuentes' kontrakt, og han tiltræder ifølge AaB hos Hammarby 1. marts.

- Timingen er for vores vedkommende langt fra optimal, men vi har igangsat en ny rekrutteringsproces, så vi forhåbentlig inden længe kan præsentere en ny cheftræner, siger sportschef Inge André Olsen.

Marti Cifuentes kom til AaB for godt og vel et år siden og har siden stået i spidsen for klubben i 40 kampe.

Klubben holder vinterpause på Superligaens fjerdeplads.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden