AaB sender cheftræner til svensk klub med det samme
Marti Cifuentes kan allerede fra i morgen være på træningsbanen i Hammarby i stedet for at vente til 1. marts.
Marti Cifuentes er med omgående virkning fortid i AaB.
Det ligger fast, efter at den nordjyske superligaklub er nået til enighed med svenske Hammarby, om at den spanske træner kan skifte med det samme.
Det skriver AaB på sin hjemmeside.
Tidligere var aftalen, at Marti Cifuentes først skulle tiltræde i Sverige den 1. marts, fordi han i sin kontrakt med AaB havde et opsigelsesvarsel, som altså tvang ham til at blive.
- Vi er tilfredse med, at der er fundet en løsning mellem alle tre parter, og vi ønsker Marti alt det bedste i sit nye job, siger AaB's sportschef, Inge André Olsen til klubbens hjemmeside.
Marti Cifuentes var dog allerede placeret i ingenmandsland hos AaB. Han drog således ikke med på træningslejr i Malta, da klubben tog afsted fredag i forrige uge.
Hammarby har købt Marti Cifuentes i AaB. Den nyhed så dagens lys 12. januar.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.