AaB

AaB sender norsk angriber retur

Superligaklubben vil ikke købe 24-årige Martin Samuelsen fri af engelsk klub

Martin Samuelsen får ikke en kontrakt med AaB. Arkivfoto: Henrik Bo
Martin Samuelsen får ikke en kontrakt med AaB. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 16. juni 2021 kl. 14:25

AALBORG: 14 kampe i foråret var ikke nok til at overbevise superligaklubben AaB om, at det er værd at investere i den 24-årige offensivspiller Martin Samuelsen, som klubben i foråret har lejet af den engelske klub Hull City.

AaB har takket nej til at indfri den aftalte købsoption, og Martin Samuelsen får derfor ikke vekslet lejeaftalen til en fast kontrakt der placerer ham i Nordjylland.

Det oplyser AaB i en pressemeddelelse.

I stedet retunerer Martin Samuelsen i første omgang til Hull City, der for få uger siden sikrede sig oprykning og tilbagevenden til den næstbedste engelske fodboldrække. Her har han et år tilbage af sin kontrakt med den engelske traditionsklub.

Martin Samuelsens karriere

Martin Samuelsen forlod Norge allerede som 15-årig, hvor Manchester City stod klar med en aftale, og tre år senere skrev Samuelsen i 2015 kontrakt med West Ham.

I London-klubben blev det til to officielle kampe på førsteholdet, inden en række lejeophold fulgte i engelsk, hollandsk og norsk fodbold. I Norge var det i fødebyen Haugesund i kalenderåret 2019, at Martin Samuelsen slog sine folder med 14 scoringer og fem assists i 39 officielle kampe for FK Haugesund.

I januar 2020 skrev Martin Samuelsen kontrakt for to-et-halvt år med Hull City, hvor det er blevet til to mål og tre assists i 18 kampe.

Kilde: AaB

- Martin har ydet sit bidrag og har momentvis demonstreret sit store potentiale, men i første omgang har vi valgt ikke at kigge hans vej i forbindelse med planlægningen af fremtiden, siger AaB-sportschef Inge André Olsen.

Martin Samuelsen selv tager det roligt, at AaB ikke ønsker at tilknytte ham på en fast kontrakt. Han føler selv, han har leveret det, der skulle til.

- Jeg synes, jeg har haft en god halvsæson i AaB, hvor jeg har mødt mange fine mennesker, som jeg vil have kontakt med resten af livet, siger Martin Samuelsen i pressemeddelelsen fra klubben.

24-årige Martin Samuelsen, der er noteret for to A-landskampe og 36 U-landskampe for Norge, opnåede 14 officielle kampe for AaB.

Hold dig opdateret om AaB - Tilmeld dig vores nyhedsbrev om AaB lige her

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

AaB

Her får du den bedste dækning af AaB. Nyheder, portrætter og skarpe analyser, der går helt tæt på klubben, spillerne, talentmiljøet og forretningen bag

Forsiden