AaB

AaB ser endnu en Prica an: - Vi kan få alle de Prica-brødre, vi vil

Tim Prica prøver i øjeblikket at løfte arven fra sin far i AaB. Nu kigger klubben på endnu en af Rade Pricas sønner

Inge André Olsen bekræfter, at Liam Prica har været på besøg i AaB. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Inge André Olsen bekræfter, at Liam Prica har været på besøg i AaB. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

FODBOLD:En af de mest succesfulde angribere i nyere tid i AaB hedder Rade Prica. Svenskeren, som AaB solgte til Sunderland i 2008, kan i dag følge sin søn i klubben. 18-årige Tim Prica er nemlig en del af holdet.

Men det er ikke sikkert, at sammenkoblingen mellem Prica-familien og AaB stopper der. Lillebroren Liam Prica på 16 år har nemlig vist sig frem på Hornevej på det seneste.

- Ja, Liam har trænet med U17, bekræfter sportschef Inge André Olsen.

Han vil dog ikke komme meget nærmere på, om AaB har interesse i at tilknytte den 16-årige offensivspiller, der i øjeblikket er tilknyttet Malmö FF.

- Det kan godt være. Det vil tiden vise, siger nordmanden.

Liam Prica har tidligere haft en AaB-trøje over hovedet, da Rade Prica optrådte for klubben. Arkivfoto: Michael Koch <i>Pressefotograf Michael Koch</i>

Liam Prica har tidligere haft en AaB-trøje over hovedet, da Rade Prica optrådte for klubben. Arkivfoto: Michael Koch Pressefotograf Michael Koch

Inge André Olsen er dog af den overbevisning, at Liam Prica godt kunne lokkes til Aalborg og tilslutte sig sin bror, hvis klubben melder sig på banen.

- Jeg tror, at vi kan få alle de Prica-brødre, som vi ønsker. Tim er en god ambassadør, ligesom faren også er en god ambassadør for AaB, siger sportschefen.

I sommeren 2020 skiftede Tim Prica til AaB, hvor han ligeledes kom fra Skåne-klubben.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.