Floorball

AaB smed pokalfinale efter usædvanlig fejl: Profil stod ikke på holdkortet

Et manglende navn på holdkortet gav store konsekvenser for AaB Florball i pokalfinalen

Michell Knøsen (tv.) røg ud af pokalfinalen, da hun ikke stod på kampprotokollen. Arkivfoto: Henrik Bo
Michell Knøsen (tv.) røg ud af pokalfinalen, da hun ikke stod på kampprotokollen. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

FLOORBALL: Det var et afgørende tidspunkt i kvindernes pokalfinale i floorball. Søndag reducerede AaB-profilen Michell Knøsen til 1-4 få minutter inde i anden periode mod Copenhagen Floorball Club.

Det lignede et momentum, som kunne sende AaB Floorball ind i kampen for et titelforsvar. Men med målet blev det også bemærket, at hun ikke stod på holdkortet. Dermed blev Michell Knøsen udvist fra pokalfinalen, og aalborgenserne havde fem minutter i undertal.

- Lad os bare sige, at den fejl ikke findes større. Man kan altid se på, hvor det går galt henne. Vi snakkede om, hvordan hun stod på kampprotokollen i går, men ikke gjorde det i dag. Den lander ved mig, og det ansvar tager jeg. Man føler, at det også går galt et andet sted, men den vender tilbage til mig, lyder det fra Stefan Dines.

Han er en trænerne for AaB Floorball og havde ikke bemærket det manglende navn på kampprotokollen forud for finalen. Stefan Dines anerkender også, at fejlen fik stor betydning for københavnernes markante finalesejr på 13-3.

- Jeg er ikke i tvivl om, at det var endt anderledes, hvis det ikke skete. Så havde det været mere jævnbyrdigt. Vi brugte en masse energi gennem de fem minutters undertal. Skulle vi ikke det, havde det været anderledes, siger han.

- Vi havde godt styr på det i undertal, og de scorer først med få sekunder tilbage af den. Derefter bukker vi under og mister pusten i nogle minutter. Der finder vi ikke os selv resten af perioden, siger han med henvisning til anden periode, der endte 7-2 til Copenhagen Floorball Club.

AaB-spilleren Michell Knøsen er gift med Niklas Knøsen, der typisk er en del af AaB Floorballs trænerteam. Han var dog ikke med ved pokalfinalen, da han søndag agerede linjedommer ved ishockeyfinalekampen mellem Aalborg Pirates og Rungsted.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden