Fodbold

AaB-spiller har brækket hånden

Uheld i reservekamp koster midtbanespiller flere uger på sidelinjen

Arkivfoto: Lars Pauli
Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 14:25

FODBOLD: AaB-træner Jacob Friis må se bort fra Magnus Christensen i den kommende tid. Den 23-årige midtbanespiller har brækket hånden og fået den lagt i gips.

Uheldet skete i reservekampen mod Randers FC i tirsdags, hvor Magnus Christensen faldt uheldigt ned og fik hånden ind under sig.

Skaden betyder, at midtbanespilleren som minimum er uaktuel til superligaholdet i nogle uger, og det er yderligere et tilbageslag for vendelboen, der senest måtte lide den tort at blive sorteret fra til truppen mod FC København i Parken.

Udover Magnus Christensen er midtbanekollegaen Robert Kakeeto også på skadeslisten i superligaklubben, da han fortsat kæmper med efterveerne af skinnebensbetændelse.

AaB spiller næste gang i Superligaen på mandag kl. 19.00, hvor oprykkerne Vejle gæster Aalborg Portland Park.

Gå til relaterede emner

Forsiden