AaB-sportschef efter nederlag: - Jeg må se indad

Regin Iversen har måtte erkende, at han måske ikke har hjulpet holdet, som han burde efter den sløje sæsonstart

AaB's kvinder er uden point i sæsonen efter syv kampe, derfor erkender sportschef Regin Iversen, at det nok er ham, som har fejlet. Arkivfoto: Henrik Bo <i>Foto: Henrik Bo</i>

AaB's kvinder er uden point i sæsonen efter syv kampe, derfor erkender sportschef Regin Iversen, at det nok er ham, som har fejlet. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

FODBOLD:AaB's kvinder tabte med 2-0 i sin syvende kamp i streg, da holdet hjemme mødte KoldingQ i Gjensidigekvindeliga søndag.

Indtil videre har sæsonopstarten budt på hele syv nederlag ud af syv mulige og en målscorer på 1:17, derfor er der efterhånden ved at være tale om en vaske ægte skræk sæsonstart.

AaB's sportschef Regin Iversen udtalte efter nederlaget til FC Thy-Thisted til Nordjyske, at han ikke var nervøs efter at have tabt alle fem kampe i sæsonen, men at han måske ville blive det, hvis klubben stod med syv nederlag ud af syv kampe, hvilket er tilfældet på nuværende tidspunkt.

- Vi skal blive ved med at tro på det så længe det er statistisk muligt, men det ser da svært ud, og det må vi anerkende.

- Vi har en god trup og en trænerstab, der har fået det maksimale ud af dem. Så må man som direktør og sportschef se indad og evaluere på, om vi har taget de rigtige valg undervejs, hvilket altid kan diskuteres. Jeg kan som sportschef sige, at jeg nok ikke har givet staben de optimale offensive strenge at spille på, når man scorer ét mål i syv kampe. Ellers må man se på, hvad der ellers kan være galt, jeg kan bare ikke personligt se, hvad det skulle være, for jeg synes vi har en god trup og en god træner-stab, konstaterer Regin Iversen.

Selvom sæson starten har været sløj og nærmest krise-lignende, så lader sportschefen ikke sig slå ud, i stedet vil han bruge alt det negative som læring.

- Man skal aldrig give op, og det gør vi heller ikke. Vi har Kolding igen på fredag. Jeg synes at kampen i dag viser, at vi er rigtig meget på bolden og kommer frem til mange ting, men vi må også erkende, at vi har en Karoline Petersen, der har været syg hele ugen, og en Nicole Robertson, der har været småskadet. Selvom vi har en bred trup, så manglede vi dem i dag, og vi håber, at de er klar til fredag. Vi skal ud at jagte det 100% og have nogle point.

- Vi fik en røvfuld mod Thy, hvilket ikke var godt for selvtilliden, men ellers har vi egentlig været godt med, så det er ikke meget, der skal til i den offensive ende. Jeg synes, vi har nogle gode defensive og offensive spillere, men vi skulle måske fra vores side af have givet holdet nogle flere offensive spillere, at spille med, erkender sportschefen.

Regin Iversen er overraskende positiv på trods af situationen, men han ligger heller ikke skjul på, at det bestemt ikke er en situation, som han nyder at være i.

- Der er ingen garantier, og jeg må også sige, at jeg ikke havde troet, at vi ville stå her med 0 point efter syv kampe, men jeg bliver ved med at tro på, at vi vinder den næste kamp,

Sportschefen mener også, at man skal huske på nogle helt centrale faktorer, der har haft en stor betydning for klubbens sæson.

- Man skal huske, at vi mistede tre store profiler i sommers, samtidig med at Laura Frank flyttede til Fortuna sidste jul. Havde vi de fire spillere, så havde de alle startet inde, og det er nogle store offensive sko at udfylde, hvilket jeg må erkende, at jeg ikke har fået gjort, fastslår Regin Iversen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.