AaB taber til 1. divisionshold trods nordjysk føringsmål
AaB's kvinder tabte lørdag et vigtigt skridt mod overlevelse i Gjensidige Kvindeligaen
Opdateret 19. april 2021 kl. 12:45
FODBOLD: Tidligt i nedrykningsgruppen i Gjensidige Kvindeligaen ligger AaB til at rykke tilbage i den danske 1. division. Lørdag tabte aalborgenserne nemlig til Odense Q, der gennem sæsonen har gjort sig i landets næstbedste række.
Mål: 1-0 Julia Arnesen (34. minut), 1-1 Julie Jensen (51. minut), 1-2 Sarah Sundahl (90. minut)
Advarsler: Pernille Pedersen, AaB (50. minut), Emilie Lajmiri, Odense Q (89. minut)
Med et sejrsmål i den dybe overtid vandt fynboerne på Aalborg Portland Park og indtager dermed den ene af de to pladser, som giver adgang til Kvindeligaen. Der er dog kun spillet to kampe af de ti, som nedrykningsgruppen afvikles over.
AaB førte ellers kampen efter en halv times spil, da norske Julia Arnesen gjorde det til 1-0. Men efter pausen kom Odense Q tilbage i kampen.
Først gjorde Julie Jensen det til 1-1 kort inde i anden halvleg, hvorefter det i lang tid lignede et uafgjort resultat i opgøret. Men tre minutter inde i overtiden sikrede Sarah Sundahl en sejr til fynboerne.
Dermed intager Odense Q andenpladsen med seks point. Samme antal har AGF på førstepladsen i nedrykningsgruppen. AaB har altså tre point op til begge pladser, som sikrer overlevelse i Gjensidige Kvindeligaen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.