AaB

Gense kampen: Store fejl gav mål til både AaB og Vendsyssel

AaB og Vendsyssel brugte landskampspausen til at spille lokalopgør. Kampen bød blandt andet på comeback til Sebastian Otoa

Marc Nielsen fik en uheldig hovedrolle i onsdagens testkamp.
Marc Nielsen fik en uheldig hovedrolle i onsdagens testkamp. Arkivfoto: Torben Hansen

Opdateret 13. november 2024 kl. 15:46

AaB sikrede håneretten over Vendsyssel med tre sejre ud af fire mulige i sidste sæson i NordicBet Ligaen. 

Onsdag havde Vendsyssel mulighed for at tage revanche, da de to hold mødes i en testkamp på AaB's anlæg. Det endte dog uden vinder. Kelvin John bragte AaB foran efter 37 min efter en fejlaflevering fra gæsternes Marcus Hannesbo. Vendsyssels Lucas Jensen udlignede ti minutter før tid til slutresultat 1-1. da han udnyttede en stor fejl fra AaB's Marc Nielsen. 

Vi livestreamede kampen her på siden, hvor AaB-profilen Sebastian Otoa gjorde et succesfuldt comeback.

AaB stillede med følgende 11 spillere i kampen: Rody de Boer, Eugene Amankwah, Sebastian Otoa, Oumar Diakhité, Marc Nielsen, Mylian Jimenez, Diego Caballo, Andres Jasson, Jubril Adedeji, Kelvin John og Amar Diagne.

På bænken var Nicolai Schmidt, Malthe Holt, Bertram Skovgaard, Malthe Kjølby og prøvespilleren Gabriel Quartey. Alle undtagen Nicolai Schmidt blev skiftet ind efter pausen. 

Vendsyssel startede med følgende 11 spillere: Lasse Schulz, Mads Greve, Lasse Steffensen, Omar Jebali, Lucas Jensen, Oskar Öhlenschlager, Victor Mpindi, Magnus Kaastrup, Marcus Hannesbo og Shanyder Borgelin. 

I løbet af anden halvleg blev Simon Okosun, Rasmus Thellufsen og Adam Ahmad alle skiftet ind. 

Kampen blev spillet over to gange 30 minutter og blev kommenteret af den tidligere divisionsspiller - og træner Nickolaj Jonstrup samt Jens Otto Barsøe. Se eller gense opgøret herunder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden