AaB trak 3. divisionshold i pokalturneringen
Hård superligamodstand i vente for både Hobro og Vendsyssel FF
Opdateret 08. september 2022 kl. 14:31
NORDJYLLAND: Superligaklubben AaB er nu klar til at træde ind i pokalturneringen, DBU Pokalen, og har fået sat navn på modstanderen i 3. runde.
Lodtrækningen blev foretaget, efter at superligaklubben OB blev sparket ud i pokalmørket af 1. divisionsklubben Nykøbing FC efter forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence.
Her blev 3. divisionsholdet Vanløse trukket op af hatten som AaB's modstander. Hovedstadsholdet har fået en fin sæsonstart med indtil videre tre sejre og to uafgjorte kampe. I pokalturneringen har de slået først Herlev og siden FC Nakskov ud.
Yderligere tre nordjyske klubber er fortsat en del af pokalturneringen. Efter storsejren på 7-2 i det rent nordjyske opgør ude mod Frederikshavn fI skal Vendsyssel FF's 1. divisionshold i næste runde prøve kræfter med superligaens nr. to, Randers FC.
Hobro, der løste billet videre i pokalturneringen med en 3-0 sejr ude over Svendborg-Oure FA, får fornøjelsen af FC Københavns danske mestre, mens Thisteds 2. divisionshold trak FC Helsingør fra 1. division.
- Næstved - Silkeborg.
- Hørsholm-Usserød - AC Horsens.
- Vendsyssel - Randers FC.
- FA 2000 - FC Midtjylland.
- BSF - FC Nordsjælland.
- AB - AGF.
- Hobro - FC København.
- Aarhus Fremad - Brøndby.
- Ishøj - Viborg.
- Vanløse - AaB.
- Thisted - FC Helsingør.
- Brabrand - Vejle.
- Næsby - Nykøbing FC.
- HB Køge - Sønderjyske.
- FC Roskilde - Fremad Amager.
- Sædding/Guldager - Middelfart.
Kampene i tredje runde afvikles i dagene 18.-20. oktober, og det bliver til endnu en pokalrunde før jul. Kvartfinalerne og semifinalerne, som først spilles til foråret, bliver spillet over to kampe.
Pokalfinalen spilles denne gang i Parken i København.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.