AaB

AaB-trio får plads på rundens superligahold

Den første sejr i 14 kampe kom i hus på stærke individuelle præstationer, og det bliver nu belønnet

Mathias Ross blev efter Brøndby-kampen kåret til AaB's bedste af Nordjyskes journalister.
Mathias Ross blev efter Brøndby-kampen kåret til AaB's bedste af Nordjyskes journalister. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 19:59

AALBORG: AaB gjorde mere end at vinde over Brøndby i den forgangne weekends superligakamp. Hele tre af holdets spillere leverede på så højt et niveau i 2-1-sejren på Aalborg Portland Park, at de har fået en plads på rundens hold hos 3F Superligaen.

Matchvinder Mathias Ross, der blev kåret til AaB's bedste spiller af Nordjyskes udsendte, har fået en plads i forsvaret, mens både Pedro Ferreira og Allan Sousa (målscorer til 1-0) er blevet belønnet med en midtbaneplads på holdet.

AaB er det eneste hold, der har tre spillere med på rundens hold, der har Randers FC-keeper Patrik Carlgren på mål, mens Lubambo Musonda (AC Horsens), Yann Bisseck (AGF) og Oliver Sonne (Silkeborg) gør Ross selskab i forsvaret.

Udover de to AaB-spillere udgøres midtbanen af Nicolai Poulsen (AGF) og Viktor Claesson (FCK), mens de to angribere er Pep Biel (FCK) og Tonni Adamsen (Silkeborg).

Rundens hold på superliga.dk er baseret på et statistisk pointsystem, der udgøres af tacklinger, dueller, afleveringer og mål i weekendens kampe.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden