Aalborg-amatører slog Thomas Bjørn i professionel turnering

Amatørspillerne Hamish Brown og Malthe Tandrup Laustsen slog den største, danske golfspiller gennem tiderne, da Thomas Bjørn lagde navn til en professionel turnering på Samsø

Hamish Brown endte som bedste amatør i den professionelle turnering, som Thomas Bjørn lægger navn til. <i>Foto: Kasper Ørkild</i>

Hamish Brown endte som bedste amatør i den professionelle turnering, som Thomas Bjørn lægger navn til. Foto: Kasper Ørkild

GOLF:De er begge amatører, men både Hamish Brown og Malthe Tandrup Laustsen slog i denne uge Thomas Bjørn ved Thomas Bjørn Samsø Classic.

Aalborg Golfklub-duoen endte nemlig bedre end den største, danske golfspiller gennem tiderne, da 51-årige Bjørn stillede til start på Ecco Tour for første gang nogensinde. Det gjorde han i turneringen, som han lægger navn til.

Hamish Brown og Malthe Tandrup Laustsen, der begge er danske landsholdsspillere, endte henholdsvis på en delt tredjeplads og en delt femteplads ved turneringen på den professionelle, nordiske tour. Thomas Bjørn blev nummer otte.

Med placeringerne høster de point på den såkaldte Road to Europe-rangliste, hvor der er tourkort til Challenge Tour på højkant. Her ligger Hamish Brown nu nummer seks, og de bedste fem for sæsonen rykker op på den europæiske udviklingstour.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.