Racing Arena Aalborg

Aalborg fik sig en ny danmarksmester i weekenden

Jeppe Juel kan for fjerde gang i karrieren kalde sig danmarksmester

Her ses Jeppe Juel på travbanen, Racing Arena i Aalborg. Arkivfoto: Kira Clausen

Her ses Jeppe Juel på travbanen, Racing Arena i Aalborg. Arkivfoto: Kira Clausen

TRAVSPORT:I weekenden fik Aalborg en ny danmarksmester.

Travtræner Jeppe Juel kørte sig således frem til et danmarksmesterskab for travtrænere på hjemmebanen i Aalborg, da der var løb søndag.

Faktisk var det sidste løb af overflødig betydning, for Jeppe Juel havde forinden sikret sig førstepladsen og mesterskabet inden den sidste afdeling.

- Nu er sæsonen startet rigtig godt, lyder det indledningsvist fra aalborgenseren.

Det er fjerde gang siden 2006, at aalborgenseren vinder mesterskabet.

Opskriften på succes er en blanding af erfaring og held.

- Nu har jeg jo kørt hest hele livet og har selvfølgelig opbygget en vis erfaring. Derudover har jeg haft tur i den i disse dage. Det var en gang blandede bolcher, men jeg fik det maksimale ud af det hele, siger Jeppe Juel.

Som følge af førstepladsen, bliver Jeppe Juel beriget i form af en kontant belønning på 50.000 kroner.

Hvad de skal bruges på er endnu uvist.

- Der er mange ting, de kan bruges på. Når verden åbner igen, glæder mig jeg til at besøge alle mine venner i Amerika. Så det er en af de mange ting, de kan bruges på, lyder det fra en glad Jeppe Juel.

Desuden modtager han 2500 kroner for de fire løbssejre gennem sæsonen, altså en yderligere bonus på 10.000 kroner.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden