Aalborg Håndbold

Aalborg gjorde det igen: Sejr i tæt kamp mod rivaler

Aalborg Håndbold trak det længste strå i en tæt kamp mod Skjern

Nikolaj Læsø viste klassen i flere pressede situationer efter pausen. Arkivfoto: Lars Pauli

Nikolaj Læsø viste klassen i flere pressede situationer efter pausen. Arkivfoto: Lars Pauli

HÅNDBOLD:Aalborg Håndbold har i de seneste sæsoner udviklet en vinderkultur, som de færreste kan følge med.

Og lørdag viste de den endnu engang, da de trods en ekstremt tæt kamp endte med at tage fuld gevinst mod de evige rivaler fra Skjern.

Aalborg vandt med 30-28 og tager dermed førstepladsen i rækken tilbage fra GOG, der dog har spillet en kamp færre.

Aalborg Håndbold indledte kampen, som de har gjort så mange gange tidligere i år, ved at dominere. Mikael Aggefors kom hurtigt i gang i målet, og i offensiven havde holdet især held med at isolere den lille fløjspiller Anders Eggert ved hjælp af godt samarbejde mellem Lukas Sandell og Magnus Saugstrup.

Men midtvejs i halvlegen fik Skjern lavet et godt comeback efter at have været bagud med fire scoringer. Sebastian Barthold blev blandt andet dømt for overtrådt på en vippasning fra Nikolaj Læsø.

Hjemmeholdet gik fra 7-9 til 11-9 og havde chancen for at udbygge yderligere, men så diskede Mikael Aggefors igen op med to store redninger på skytter i helt fri position, og Aalborg bragte sig igen i front med 12-11.

Herfra blev der udvekslet scoringer i resten af halvlegen, så Aalborg kunne gå til pausen med en spinkel føring på 15-14.

De første 10 minutter af anden halvleg. Hjemmeholdet fik taget teten først og virkede generelt til nemmere at spille sig igennem Aalborg-defensiven end før pausen, men Aalborg kunne også snildt sætte bolden i netmaskerne i den anden ende, og de to mandskaber fulgtes ad til 21-21 - blandt andet med en smuk vip-afslutning fra Barthold.

Aalborg fik alle tiders mulighed for at trække fra, da Skjern-stregen Jonas Tidemand helt korrekt fik to minutters udvisning for skuespil midt i halvlegen, men Skjern havde byttet keeper til den bare 19-årige Svend Rughave, og det viste sig at være en rigtig god idé. Først nappede han Mark Strandgaard i helt fri position, og dernæst måtte Lukas Sandell se sig pillet, da han brød igennem helt fri på midten.

Dermed var Aalborg fortsat blot oppe med en enkelt pind med 12 minutter igen. Men det gik fra ondt til værre for Skjern-stregen, der igen måtte to minutter ud at hvile samtidig med, at René Antonsen bragte Aalborg i front med to mål.

Skjern formåede dog at vinde undertallet med 1-0, og dermed blev det tæt hele vejen til slut, da Elvar Örn Jónsson udlignede til 24-24 med sit femte mål i kampen.

Men hver gang Aalborg var pressede, så vendte de sig mod Nikolaj Læsø, og han bidrog med nogle enormt vigtige scoringer i anden halvleg.

Skjern kunne til gengæld vende sig mod Elmar Örn Jonsson, der var her der og alle vegne efter pausen. Han bragte Skjern i front med 26-25, men Lukas Sandell udlignede hurtigt efter, og de to hold var helt lige.

Men så viste Aalborg koldblodigheden. Skjern blev straffet på to hurtige tekniske fejl, og Lukas Sandell og Nikolaj Læsø straffede og bragte Aalborg i front med to. Skjern bragte det ned til et mål, men kunne ikke lukke hullet helt. Og Sebastian Barthold afgjorde kampen med en scoring få sekunder før tid.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.