Golf

Aalborg Golfklub fastholder medaljestime efter omspil

Aalborgs damer i Elitedivisionen sikrede søndag bronzemedaljer, da DM for klubhold blev afholdt

Arkivfoto: Claus Søndberg
Arkivfoto: Claus Søndberg

GOLF: Det er efterhånden en tradition, at damerne i Aalborg Golfklub vinder medaljer i Danmarksturneringens elitedivision. Den blev ikke brudt i år, hvor nordjyderne efter et omspil kunne tage imod bronzemedaljer, da finalespillet blev afholdt på Falster.

Aalborgs Camilla Tange kom ud i et omspil i bronzekampen, og det vandt hun på andet omspilshul. Det blev dermed en begivenhedsrig uge for hende, da hun i lørdagens semifinale mod Helsingør, der søndag vandt anden DM-titel i streg, lavede hole-in-one.

Tange var ligeledes i aktion i omspil i fjor, da hun sikrede Aalborg finaleplads efter omspil. I den senere finale tabte nordjyderne til Helsingør, som ligeledes slog dem ud i semifinalerne i år.

Med bronzemedaljerne fastholder Aalborg Golfklub en stime af medaljer i Elitedivisionen, der er DM for klubhold, hvor de aalborgensiske damer er sluttet blandt de tre bedste hold i Danmark hver sæson siden 2016.

De nordjyske finalister var i år Daisy Nielsen, Lise Berendt, Majken Lykke Larsen og Camilla Tange.

Herreholdet i Aalborg sluttede i år på en tredjeplads i Elitedivisionens vest-pulje og kvalificerede sig dermed ikke til finalespillet på Falster Golfklub.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden