Ishockey

Aalborg Pirates henter spiller nummer to i Frederikshavn

Piraterne er ved at støvsuge lokalrivalernes trup for tidligere Aalborg-spillere, men Frederikshavn sender ikke kun spillere væk

Jonas Jakobsen (th.) har tilbragt de seneste to sæsoner i Frederikshavn White Hawks, men det har ikke bragt ham den store holdmæssige succes.
Jonas Jakobsen (th.) har tilbragt de seneste to sæsoner i Frederikshavn White Hawks, men det har ikke bragt ham den store holdmæssige succes. Arkivfoto: Martin Damgård

Opdateret 14. maj 2024 kl. 12:04

I de seneste par sæsoner har to Aalborg-drenge skøjtet rundt hos Frederikshavn White Hawks, men det er slut nu.

Mandag sluttede den 24-årige forward Jonas Jakobsen sig til 26-årige Sebastian Brinkman og forlader Frederikshavn til fordel for et comeback i barndomsklubben.

Aalborg Pirates vurderer, at de to er modne til igen at kunne trække et stort læs foran fansene i Sparekassen Danmark Isarena.

- Vi er glade for, at Jonas Jakobsen vender hjem til barndomsklubben, hvor han har spillet hele seniorkarrieren før skiftet til Frederikshavn. Han er ligesom Sebastian Brinkman blevet en mere moden hockeyspiller af at være ude et par sæsoner. Jonas er en rigtig arbejdshest, der bruger sit skøjteløb til at lægge pres på modstanderens opspil, udtaler sportschef Ronny Larsen.

Frederikshavn sender dog ikke kun spillere væk, for mandag har de bekræftet tilgangen af et velkendt finsk ansigt. Den 26-årige back Santeri Suistio er igen klar til at trække den hvide høgetrøje over hovedet og gør dermed comeback i klubben efter en afstikker til Herning Blue Fox. 

- Vi får en sulten og mere rutineret Suistio tilbage, der arbejder seriøst og ambitiøst hver eneste dag, lyder forudsigelsen fra sportschef Kasper Kristensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden