Aalborg Pirates' nedtur fortsatte i Herlev
Aalborg Pirates tabte for tredje gang i træk, mens Frederikshavn White Hawks' håb om en finalfour-plads stadig lever
Opdateret 12. maj 2022 kl. 16:24
ISHOCKEY: Aalborg Pirates er i gang med at miste grebet om topplaceringerne i Metal Ligaen.
Tirsdag aften blev det til det tredje nederlag i træk, da udekampen mod Herlev blev tabt 1-2, og det betød, at piraterne gled ned på tredjepladsen. Der er nu fem point op til Rungsted på førstepladsen.
Efter mindre end to minutters spil kom Aalborg Pirates ellers foran i Herlev ved Jeppe Jul Korsgaard, men hjemmeholdet fik hurtigt udlignet ved Joseph Jonsson, og mod anden periodes afslutning blev det også til en sjællandsk føring, da Magnus Molge udnyttede en overtalssituation til at gøre det til slutresultatet 2-1.
Metal Ligaens anden nordjyske deltager Frederikshavn White Hawks er ikke i kamp i øjeblikket på grund af nedlukningen af Frederikshavn Kommune. Vendelboerne har fået aflyst en række kampe, der i stedet hver udløser halvandet point.
Efter tirsdagens runde er White Hawks dog stadig i spil til en plads i pokalturneringens finalfour, som Herning Blue Fox kan afskrive efter et hjemmebanenederlag til Rungsted.
Den sidste finalfour-billet uddeles efter 16. spillerunde på fredag. Inden den runde indtager White Hawks fjerdepladsen, men den bliver overtaget af SønderjyskE, hvis sønderjyderne henter minimum et point i hjemmekampen mod Esbjerg.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.