ishockey

Aalborg slår Sønderjyske efter straffedrama i topkamp

Sønderjyske var foran to gange, men måtte til sidst se Aalborg Pirates vinde topkamp efter straffeslag.

Metalligaen Herlev Eagles - Aalborg Pirates
Metalligaen Herlev Eagles - Aalborg Pirates Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

Sønderjyske var på vej mod en sejr og soloførsteplads i Metal Ligaen, men holdet endte med at tabe torsdagens topkamp mod Aalborg Pirates.

Nordjyderne fik tvunget kampen i forlængelse og straffeslagskonkurrence, hvor Julian Jakobsen blev matchvinder og sikrede sejren på 3-2.

Sønderjyske deler nu førstepladsen i ligaen med Herning. Begge har 67,5 point, mens Aalborg ånder dem i nakken med sine 65,5 point.

Mikkel Jensen sørgede for at give Sønderjyske en god start, da han midtvejs i første periode scorede til 1-0 under powerplay.

Midtvejs i anden halvleg udlignede Martin Højbjerg til 1-1, men bare minuttet efter kom Sønderjyske igen i front, denne gang ved canadieren Mathieu Foget. Også de scoringer faldt efter powerplay.

12 minutter inde i tredje periode udlignede Tobias Ladehoff til 2-2, og det blev sidste scoring i åbent spil.

Kampen måtte afgøres efter straffeslag, og her var Julian Jakobsen ene om at kunne veksle sit forsøg til scoring.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden