Ishockey

Aalborgensisk førsteplads er næsten sikret efter lokalbrag

Aalborg Pirates fortsatte kursen mod grundspilstriumfen, da Frederikshavn White Hawks kom til kort på fremmed is

Aalborg Pirates mødte fredag Frederikshavn White Hawks i et lokalopgør i Metal Ligaen.
Aalborg Pirates mødte fredag Frederikshavn White Hawks i et lokalopgør i Metal Ligaen. Foto: Torben Hansen

Opdateret kl. 23:01

Der skal gå meget galt, hvis Aalborg Pirates ikke vinder grundspillet i Metal Ligaen.

Fredag vandt aalborgenserne nemlig det regionale ishockeybrag over rivalerne fra nord, Frederikshavn White Hawks, med 2-1.

Med tre grundspilskampe tilbage bibeholder de forsvarende mestre nemlig springet på 10 point ned til SønderjyskE på andenpladsen samt 15 point ned til Herning. Sidstnævnte har dog fem kampe tilbage i grundspillet. Alt imens ligger Frederikshavn White Hawks fortsat på en sidsteplads i tabellen og kæmper for deltagelse i slutspillet.

Første periode sad hjemmeholdet fuldkomment på. Gang på gang blev Kevin Dich Frydkjær udfordret i White Hawks-målet, som aalborgenserne sværmede omkring. Han havde indtaget pladsen, eftersom Tadeas Galansky fortsat er ude med en lyskeskade. 

Det lykkedes ham at holde Aalborg Pirates fra fadet helt frem til slutningen af perioden.

Her fik Thomas Andersen alle tiders mulighed for at åbne for aftenens målkonto, men fra en fri position skød han på stolpen. Meget symptomatisk for frederikshavnernes aften formåede de ikke at cleare oven på afbrænderen, og det kastede nye muligheder af sig til Aalborg Pirates.

Aalborg Pirates - Frederikshavn White Hawks
  • Ishockey, Metal Ligaen, grundspil
  • Periodecifre: 1-0, 0-0, 1-1
  • Mål: 1-0 Tommy Giroux (19.30), 2-0 Tobias Ladehoff (47.55), 2-1 Rasmus Søndergaard (26.09)
  • Udvisninger: Aalborg 1x2 minutter, Frederikshavn 3x2 minutter
  • Tilskuere: 4734

Ganske kort tid efter blev et langskud sendt afsted, som Tommy Giroux dirigerede ind bag Frydkjær til 1-0.

I anden periode kom Frederikshavn White Hawks bedre med i spillet, men den aalborgensiske defensiv lukkede af, og det kastede ligeledes chancer af sig til hjemmeholdet. Dermed måtte Kevin Dich Frydkjær ud i flere markante redninger.

Halvvejs i tredje periode blev Tobias Ladehoff noteret for en scoring, da pucken efter en redning ramte en tilfældig skøjte og strøg ind bag Frydkjær til 2-0. Med få minutter tilbage af kampen reducerede Rasmus Søndergaard til 2-1, da han blev spillet fri på venstre side efter en tværpasning.

Herunder kan du se højdepunkter fra kampen. De er leveret i samarbejde med Metalligaen.tv.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Læs også

Forsiden