Fodbold

AC Milan holder rival stangen med smal sejr

AC Milan holdte fast i sin føring i toppen af Serie A med en sejr på 1-0 over bundholdet Cagliari.

Ismael Bennacer (til højre) sendte Milan på sejrskurs.
Ismael Bennacer (til højre) sendte Milan på sejrskurs. Alberto Pizzoli/Ritzau Scanpix

AC Milan kunne tage tre point med hjem fra Sardinien, da topholdet i Serie A lørdag besøgte Cagliari.

Milan slog bundholdet, der befinder sig lige over nedrykningsstregen, med 1-0 på et mål af Ismael Bennacer.

Dermed holder Milan fast i sin trepointsføring i jagten på guldet. Tidligere lørdag kom Napoli eller op på samme antal som Milan, 63, ved at vinde over Udinese. Men nu har Milan så altså 66 point.

Det er seks mere end lokalrivalerne Inter, som lørdag tabte et skridt i topstriden efter uafgjort, 1-1, med Fiorentina. Inter har dog spillet en kamp færre end Milan og Napoli, der har otte ligakampe tilbage i kalenderen.

Milan skulle bruge lidt tid på at få prikket hul på bylden mod Cagliari. Først efter en times spil kom kampens første og eneste mål. Det var et flot et af slagsen.

Med hvad der enten var et dårligt forsøg på en tæmning eller et imponerende oplæg fik Olivier Giroud vippet bolden op til Ismael Bennacer, der fra kanten af feltet helflugtede den i kassen.

Herfra lugtede det et par gange af 2-0, men Bennacers scoring forblev altså kampens eneste.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden