Afgående Thisted-træner drømmer om at slutte med en oprykning

Bo Thomsen afviser, at det vil kunne ses, at der er sat en slutdato på tiden i Thisted FC

Bo Thomsen slår fast, at hans commitment iThisted FC er uændret, selv om han stopper i klubben til sommer. Arkivfoto: Bente Poder

Bo Thomsen slår fast, at hans commitment iThisted FC er uændret, selv om han stopper i klubben til sommer. Arkivfoto: Bente Poder

FODBOLD:Bo Thomsens dage som cheftræner i Thisted FC er talte.

Vestjyden stod i spidsen for Thisted, da holdet lørdag tabte med 0-2 til Hobro IK i en testkamp, og sådan bliver det også i resten af denne sæson, men så er det også slut for træneren, der kom til fra Holstebro i 2018 og også som aktiv spillede i Thisted FC.

- Det bliver et pissefedt forår. Ikke fordi jeg skal stoppe, men fordi vi har noget at spille for, og jeg vil gå benhårdt efter at drive det så langt som muligt. Der er ikke ændret noget ved mit commitment, siger Bo Thomsen.

Tidligere på ugen blev det en kendsgerning, at trænersædet i Thisted FC til sommer overtages af Bo Zinck, men inden da skal thyboerne i gang med et forår, hvor holdet efter al sandsynlighed skal spille med i oprykningsspillet i 2. division.

Thisted FC åbner foråret på fjerdepladsen med fem point op til Hillerød på den oprykningsgivende andenplads.

- Jeg kommer til at levere en god energi, og jeg vil gøre alt for, at holdet kommer til at præstere så godt som muligt. Det vil være en drøm for mig at aflevere et 1. divisionshold, når jeg stopper til sommer, for det vil virkelig være kronen på værket på de sidste fire år, siger Bo Thomsen.

Thisted FC åbner foråret i 2. division med en hjemmekamp mod Skive 11. marts. Inden da venter fire testkampe på dansk grund samt en træningslejr i Tyrkiet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.