Fodbold

Afrikansk teenager får AaB til at finde kuglepennen frem

Gabriel Quartey er på vej til at lande en aftale med superligaklubben


Opdateret kl. 09:46

Superligaklubben AaB har de seneste uger haft en ung afrikansk kantspiller til prøvetræning, og det er ikke gået ubemærket hen.

Den 17-årige ghaneser Gabriel Quartey har blandt andet fået spilleminutter i en testkamp mod Vendsyssel FF, og både her og til træning har han vist prøver på sin hurtighed og driblestyrke på venstrekanten.

Derfor har AaB ifølge Nordjyskes oplysninger valgt at indgå en aftale med det afrikanske talent, der træder i kraft kort inde i det nye år. 14. januar fylder spilleren nemlig 18 år.

Gabriel Quartey har fået sin fodbolduddannelse hos Givova Sporting Academy i hjemlandet Ghana, men nu rykker han altså til Nordjylland for at forsøge at opfylde sin store fodbolddrøm.

I første omgang er det planen, at AaB vil indlemme Quartey på klubbens U19-mandskab, men det er også meningen, at ghaneseren løbende skal træne med superligatruppen.

I videoen herunder kan du se den kommende AaB-spiller folde sig ud på akademiet i Ghana.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden