Sport

AGF-styrmand er ude resten af 2025

AGF må givetvis undvære sin defensive nøglespiller Frederik Tingager resten af året.

Frederik Tingager har spillet 12 kampe på tværs af alle turneringer i denne sæson. (Arkivfoto).
Frederik Tingager har spillet 12 kampe på tværs af alle turneringer i denne sæson. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AGF må klare sig uden den defensive krumtap Frederik Tingager i årets sidste fem kampe.

Det vurderer klubben på sin hjemmeside mandag.

32-årige Tingager blev skadet i en ligakamp mod Silkeborg for godt en måned siden, og fremgangen har ikke været som håbet.

- Det er naturligvis frustrerende for Frederik, der meget gerne vil bidrage til holdet og arbejder hårdt for at komme tilbage.

- Det får han nu den nødvendige ro til, og vi regner derfor først med, at han er klar igen til opstarten efter juleferien, siger Phil Mansfield, der er daglig leder for den medicinske stab i AGF.

AGF vandt ni ligakampe i træk frem til Tingagers skade. Siden er det blevet til en sejr, to uafgjorte og et nederlag samt en pokalsejr uden den store stopper.

Med 2-3 mod Sønderjyske søndag dumpede AGF fra førstepladsen og ned som nummer tre efter Brøndby og FC Midtjylland.

Dog har aarhusianerne kun ét point op til midtjyderne, inden efteråret rundes af med kampe mod Silkeborg, FC København og Randers samt to pokalkampe mod OB.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden