Sport

Ajax hiver Liverpool-assistent ind som cheftræner

John Heitinga spillede over 200 kampe for Ajax. Nu får Liverpool-assistenten chancen som cheftræner i klubben.

John Heitinga nåede at være assistent i Liverpool i et år, før Ajax slog kløerne i ham.
John Heitinga nåede at være assistent i Liverpool i et år, før Ajax slog kløerne i ham. Phil Noble/Reuters

Opdateret kl. 13:43

Ajax har peget på klubbens tidligere forsvarsspiller John Heitinga som cheftræner.

Hollænderen har skrevet under på en toårig kontrakt, beretter klubben på det sociale medie X.

41-årige Heitinga spillede over 200 kampe for Ajax i karrieren, der også bragte ham forbi klubberne Everton, Hertha Berlin, Atlético Madrid og Fulham.

Heitinga har tidligere prøvet at have ansvaret i Ajax, men det var på midlertidig basis i første halvdel af 2023.

Herfra drog han til engelske West Ham, hvor han var højre hånd for David Moyes i knap et år.

Senest var han assistent for landsmanden Arne Slot i Liverpool. Her blev det til et suverænt engelsk mesterskab, og det har tilsyneladende skabt fornyet interesse for Heitingas arbejdskraft.

- Jeg glæder mig rigtig meget. De sidste par år i England har gjort mig godt. Jeg har formået at udvikle mig yderligere ved David Moyes' og Arne Slots side, mens jeg fik et kig i kulissen i to store klubber.

- Jeg er klar til at blive cheftræner, og jeg er beæret over at få muligheden i Ajax, siger han til klubbens hjemmeside.

Heitinga spillede 87 kampe for det hollandske landshold og var med til at vinde VM-sølv i 2010.

Nu skal han forsøge at få humøret op hos spillerne i Ajax, der smed mesterskabet efter blot en enkelt sejr i de sidste fem spillerunder.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden