Fodbold

Algerisk hattrick sender Nice en tur ud i Europa

Nice var bagud 0-2, men vandt 3-2 efter et hattrick af Andy Delort, som sikrede holdet femtepladsen.

Andy Delort blev den store helt for Nice lørdag.
Andy Delort blev den store helt for Nice lørdag. Francois Nascimbeni/Ritzau Scanpix

Andy Delort sendte lørdag egenhændigt Nice ud i Europa i næste sæson.

Med tre mål vendte den algeriske angriber nemlig 0-2 til 3-2 for Nice mod Reims i sæsonens sidste kamp.

Med sejren hoppede Nice op på femtepladsen i tabellen, der giver adgang til Conference League-kvalifikationen.

Kasper Dolberg så hele kampen fra bænken.

Nice var altså på vej mod et nederlag, indtil Andy Delort for alvor tog fat. Han reducerede til 1-2 på et straffespark, inden det med yderligere to mål endte 3-2.

Paris Saint-Germain havde inden sidste runde allerede for længst sikret sig mesterskabet. Hovedstadsklubben fejrede guldet ved at banke Metz med 5-0 lørdag.

Kylian Mbappe fejrede, at han lørdag forlængede sin kontrakt med PSG, ved at lave et hattrick. Den franske stjerne sluttede som Ligue 1-topscorer med 28 mål.

I bunden af tabellen undgik Saint Etienne direkte nedrykning. Holdet lå næstsidst, men sprang efter uafgjort mod Nantes op på 18.-pladsen. Den giver Saint Etienne en kamp mod Auxerre fra Ligue 2 om pladsen i den bedste række.

Metz endte i stedet med en lang næse på 19.-pladsen efter det store nederlag til PSG. Inden runden lå det i forvejen fast, at også Bordeaux ville rykke direkte ned.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden