Alle superligadommere kommer på deltidskontrakt

Den 1. juli kom alle Superliga-dommere på deltidskontrakt for at løfte niveauet hos den danske dommerstand.

DBU ønsker at hæve niveauet hos den danske dommerstand. Derfor kom alle Superliga-dommere den 1. juli på deltidskontrakt, oplyser DBU i en pressemeddelelse. <i>Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix</i>

DBU ønsker at hæve niveauet hos den danske dommerstand. Derfor kom alle Superliga-dommere den 1. juli på deltidskontrakt, oplyser DBU i en pressemeddelelse. Bo Amstrup / Ritzau Scanpix/Ritzau Scanpix

En ny satsning skal være med til yderligere at professionalisere den danske fodbolddommerstand.

1. juli kom alle Superliga-dommere således på deltidskontrakt, oplyser DBU i en pressemeddelelse.

Dermed er Superligaen gået fra at have otte deltidsprofessionelle dommere til at have 12 og senere 13. Jakob Karlsen, der er nyoprykker, er kortvarigt undtaget.

Med kontrakterne får Superligaens dommere mulighed for at sætte mere tid af til fysisk træning, kampforberedelse, samlinger og evalueringer omkring kampene.

Samtidig er der plads til at varetage et privat deltidsarbejde, skriver DBU.

Danmark har i mange år ikke haft en dommer med på det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) øverste niveau (Elite).

DBU's dommerformand, Michael Johansen, håber, at det nye tiltag kan løfte niveauet hos de danske dommere.

- Det er et stort skridt i den rigtige retning. Med disse kontrakter kan dommerne i landets bedste række koncentrere sig endnu mere om dommergerningen og forfine deres færdigheder. Det er, hvad vi stræber efter, siger han.

Direktør for Divisionsforeningen Claus Thomsen er ligeledes positiv over for det nye tiltag.

- Disse nye aftaler vil være med til at styrke den danske dommerstandard. Aftalerne giver dommerne muligheden for at fordybe sig endnu mere i dommergerningerne. Det gavner ikke blot dem selv, men også niveauet i 3F Superliga og i klubberne, siger han.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.