Aalborg Håndbold

Alles Claar: Flyvende svensker førte an i Aalborg-sejr

Felix Claar var hovedarkitekten bag en Aalborg-sejr, der kom til at lyde på 36-33 over SønderjyskE

SønderjyskE forsøgte forgæves at stoppe Felix Claar, der var helt fantastisk godt spillende i Aalborgs sejr.
SønderjyskE forsøgte forgæves at stoppe Felix Claar, der var helt fantastisk godt spillende i Aalborgs sejr. Foto: Lars Pauli

Opdateret kl. 18:49

HÅNDBOLD: Aalborg Håndbold kom på hårdt arbejde, da SønderjyskE, men særligt Felix Claar var formidabelt spillende for nordjyderne i en kamp, der mest af alt viste, at det er svært at lukke ned for alle mand i Aalborgs stjernegalleri på en og samme tid.

Efter en sjælden lang kamppause skulle Aalborg Håndbold atter i ilden, da man havde sat kurs mod den dansk-tyske grænse for så at dreje fra med retning mod Sønderborg, hvor SønderjyskE bød indenfor til håndboldfest. 

I en fyldt hal entrerede alle Aalborg-stjernerne i vanligt højt udlægstempo, men i modsætning til flere af de foregående kampe i sæsonen, så formåede SønderjyskE at følge trop i størstedelen af første halvleg. 

Drejebogen har ellers ofte været sådan skruet sammen, at Aalborg kværner på fra kampens indledning og dræber mange kampe, inden de når at blive bare det mindste spændende, men SønderjyskE lod sig ikke ryste af. 

Aalborg Håndbold dækkede sådan set fint op, og keeper Simon Gade stod også med en redningsprocent på 36, men enten blev der sløset lidt i Aalborg-offensiven, eller også fik Simon Gade ikke lige fat i nogle af de skud, som han normalt napper. Sådan var det 

Da pausen nærmede sig, begyndte Aalborg at trække fra. Det skete via et forsvar og en keeper, der fik bare lidt bedre fat, og offensivt var der ingen slinger i valsen. Derfor kunne Aalborg gå til pausen foran med tre mål efter en halvleg, hvor det store lyspunkt havde været Felix Claar, der leverede på et meget højt niveau. 

Netop Felix Claar var flyvende i begyndelsen af anden halvleg, da Aalborg så ud til at trække afgørende fra. Inden de sidste tilskuere havde fundet på plads efter pause-kaffen, havde Claar næsten egenhændigt bragt Aalborg på 20-14. 

Så skulle man tro, at sønderjyderne var sat af, men igen skal hjemmeholdet have kredit for at komme tilbage og gøre kampen spændende. 

Stefan Madsen ledte efter den opstilling, der kunne finde vej igennem et stærkt spillende SønderjyskE-forsvar, og her var svensknøglen mere end nogen anden Felix Claar. 

Rent defensivt havde Aalborg Håndbold også sine udfordringer. Blandt andet slæbte Henrik Møllgaard rundt på to udvisninger, og den normalt så kontante Aalborg-defensiv havde svært ved at tøjle SønderjyskE's offensiv, der blev godt sat op af Noah Gaudin. 

SønderjyskE - Aalborg Håndbold 33-36 (14-17)
  • Stillinger undervejs: 3-3, 6-5, 9-9, 9-12, 11-14, (14-17), 14-20, 19-22, 24-25, 24-27, 27-30, 30-32, 32-34
  • Topscorere for SønderjyskE: Andreas Lang 7, August Wiger 6, Noah Gaudin 5.
  • Målscorere for Aalborg: Felix Claar 11, Mikkel Hansen 6, Kristian Bjørnsen 4, Sebastian Barthold 4, Jesper Nielsen 4, Lukas Sandell 2, Mads Hoxer 2, René Antonsen 1, Aron Palmarsson 1.
  • Udvisninger: SønderjyskE 5, Aalborg 4
  • Tilskuere: 2200 (udsolgt)

Det nordjyske storhold formåede dog hele tiden at holde hjemmeholdet en armslængde bag sig på måltavlen. Det virkede som om, Mikkel Hansen fandt det nødvendigt at træde i karakter, så i kampens slutning tog han flere gange det ansvar, som han er hentet ind for at tage. Det gjorde han med den ønskede effekt, og blandt andet derfor kunne Aalborg Håndbold tage to point med hjem. 

En anden del af den forklaring hed Felix Claar. Den svenske playmaker var lørdag eftermiddag i en klasse for sig. 

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden