straf (kriminel)

Amerikanske fodboldkvinder får ligeløn og millionerstatning

Det amerikanske fodboldforbund er gået med til at udbetale 24 millioner dollar i erstatning.

Efter flere års hård kamp kan de amerikanske fodboldkvinder glæde sig over ligeløn. (Arkivfoto)
Efter flere års hård kamp kan de amerikanske fodboldkvinder glæde sig over ligeløn. (Arkivfoto) Jeff Pachoud/Ritzau Scanpix

Efter flere års kamp har USA's fodboldkvinder indgået en aftale med det amerikanske fodboldforbund, der giver dem ligeløn og en erstatning.

Det skriver The New York Times.

Kvinderne indgav et søgsmål på kvindernes internationale kampdag den 8. marts i 2019. I søgsmålet blev der krævet en erstatning på 66 millioner dollar.

Det amerikanske fodboldforbund er gået med til at udbetale 24 millioner dollar svarende til 157 millioner kroner i erstatning.

Aftalen inkluderer både nuværende og tidligere spillere på det amerikanske kvindelandshold. Derudover er kvinderne blevet lovet ligeløn i alle turneringer fremover.

De amerikanske kvinders kamp for ligeløn har fået massiv opmærksomhed internationalt.

Emnet har blandt andet nået Danmark, hvor det også er blevet diskuteret, hvorvidt de danske fodboldkvinder bør tjene det samme som herrerne for deres landsholdstjeneste.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden