Håndbold

Analyse: Disse udfordringer venter nu Simon Dahl i Aalborg

Han har gjort sig fortjent til at blive permanent cheftræner i storklubben, men i de kommende måneder bliver han testet på et hidtil uset niveau

Aalborg Håndbold har fundet sin permanente cheftræner, men han får snart værdifuld hjælp.
Aalborg Håndbold har fundet sin permanente cheftræner, men han får snart værdifuld hjælp. Arkivfoto: Henrik Bo

Der var nogle, der undrede sig, da Simon Dahl i 2023 tog til Aalborg Håndbold for at være assistenttræner. Samtidig fravalgte han nemlig et cheftrænerjob hos en anden ligaklub: Nordsjælland.

For uvidende kunne skiftet ses som et skridt tilbage, men den unge træner så i stedet en unik mulighed for at få foden inden for hos en af verdens bedste håndboldklubber.

Omstændighederne med først Stefan Madsens opsigelse og siden fyringen af Maik Machulla har fremskyndet processen, men drømmen har stensikkert været at gøre sig fortjent til at blive cheftræner i Aalborg over tid.

Den chance kom allerede i november 2024, og nu har han fået klubbens tillid helt frem til sommeren 2027. Simon Dahl har dog også flaget fornemt for sine evner ved at vinde 12 kampe ud af 12, siden han midlertidigt overtog tøjlerne.

Simon Dahl har lænet sig meget opad læremesteren Stefan Madsen (tv.), når der kommer til ledelsesstil. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forfremmelsen til permanent boss er derfor såre fortjent. På den korte bane er succesen kommet via en inkluderende ledelsesstil, der har været et perfekt match i en klub, der under Stefan Madsen skabte en kultur, hvor spillerne forventer at blive lyttet til. Noget hans efterfølger, Maik Machulla, overså.

Det ændrer dog ikke på, at det er en kæmpe opgave, Simon Dahl nu kigger ind i. Både på den korte og lange bane. 

Nu stiller han sig for alvor selv i skudlinjen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden