tennis

Ankel tvinger Holger Rune til at droppe tysk græsturnering

Næste uges turnering i Stuttgart bliver uden Holger Runes deltagelse, da danskerens ankel fortsat er hævet

Holger Rune faldt over et reklameskilt og snublede efterfølgende i baneoverdækningen i anden runde af French Open.
Holger Rune faldt over et reklameskilt og snublede efterfølgende i baneoverdækningen i anden runde af French Open. Foto: Christophe Archambault/Ritzau Scanpix

Opdateret kl. 16:13

Tennisspilleren Holger Rune står over næste uges græsturnering i tyske Stuttgart.

Det oplyser den 19-årige danske tenniskomet i en story på Instagram.

Rune fortæller, at hans ankel fortsat er hævet op efter et uheld under French Open.

- Efter råd fra min fysioterapeut skal jeg give min ankel ro, da den stadig er hævet op, efter at jeg vrikkede om på Roland Garros.

- Derfor vil jeg ikke komme til Stuttgart i næste uge, som ellers var planen, skriver Holger Rune.

Danskeren kæmpede sig frem til kvartfinalen i Paris, hvor han tabte til norske Casper Ruud.

Uheldet med anklen skete i anden runde, hvor han slog schweizeren Henri Laaksonen.

Efter næste uges ATP-turnering er Rune tilmeldt en anden tysk græsturnering, der foregår i Halle. Fra 27. juni og to uger frem venter et af sommerens store højdepunkter, når danskeren deltager i Wimbledon.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden