kunst, kultur, underholdning og medier

Arsenal køber brasiliansk angriber i Manchester City

Den 25-årige angriber Gabriel Jesus skifter til Arsenal efter fem sæsoner i Manchester City.


Opdateret kl. 10:13

Arsenal har mandag formiddag præsenteret klubbens nye angriber.

Brasilianske Gabriel Jesus skifter til Premier League-klubben fra Manchester City, oplyser Arsenal på Twitter.

Klubben oplyser dog ikke, hvad den betaler for den 25-årige landsholdsspiller. Han har fået en "langvarig kontrakt".

Ifølge Arsenal-manager Mikel Arteta har en ny angriber været "på radaren i lang tid".

- Jeg er meget begejstret. Klubben har gjort et fremragende arbejde med at rekruttere en spiller af hans kaliber.

- Jeg kender personligt Gabriel meget godt, og vi kender ham alle fra hans tid i Premier League, hvor han har været meget succesfuld, siger Arteta til Arsenals hjemmeside.

Gabriel Jesus kom til Manchester City i 2016 og har spillet 159 Premier League-kampe for den forsvarende mester. Her blev det til i alt 58 mål og fire Premier League-titler.

På det brasilianske landshold har han spillet 56 kampe med 19 mål til følge.

I Arsenal får han nummer ni på ryggen. Jesus er klubbens fjerde tilføjelse denne sommer.

Den unge brasilianske offensivspiller Marquinhos er hentet til fra São Paulo, målmanden Matt Turner er købt i USA, mens portugisiske Fábio Vieira skifter til London-klubben fra FC Porto.

I den forgangne sæson blev Arsenal nummer fem i Premier League og missede dermed en plads i Champions League.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden