Arsenals manager undskylder for nederlag til Crystal Palace
Arsenals spillere var for bløde i duellerne og kom konsekvent for sent på bolden, siger Mikel Arteta.
Arsenals manager, Mikel Arteta, undskylder for sit holds "uacceptable" præstation i mandagens nederlag på 0-3 til Crystal Palace.
- Vi var ikke med i dag. Især ikke i første halvleg. Vi kom for sent på alle bolde, var svage i duellerne og fortjente ikke retten til at spille, siger spanieren.
- Når vi endelig gjorde en lille smule, var vi for sløsede med bolden, og vi dominerede ikke på noget tidspunkt, tilføjer Arteta, der tilskriver to af de tre indkasserede mål dårligt spil.
- Overordnet set var det uacceptabelt. Jeg undskylder over for vores tilhængere, siger han.
Joachim Andersen havde igen en god dag i Crystal Palaces forsvar, og danskeren var involveret i de første to scoringer med oplæg.
Crystal Palace-spillerne vandt stort set alle dueller kampen igennem.
- Det er et virkelig fysisk hold, og banen er ikke den bedste. Så du er nødt til at finde en måde at gøre ting på, som du normalt ikke gør. Det formåede vi ikke at gøre, siger Arteta.
- Tillykke til Palace for den kamp, de spillede, men vi ødelagde det for os selv med den måde, vi spillede på.
/ritzau/Reuters
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.