Axelsen og Antonsen enige: Det var en sløj EM-finale

Hverken Viktor Axelsen eller Anders Antonsen var imponeret over deres niveau i EM-finalen.

Viktor Axelsen er europamester i badminton efter en forholdsvis sikker sejr i finalen over Anders Antonsen. <i>Rodrigo Jimenez/Ritzau Scanpix</i>

Viktor Axelsen er europamester i badminton efter en forholdsvis sikker sejr i finalen over Anders Antonsen. Rodrigo Jimenez/Ritzau Scanpix

Det var to af verdens bedste badmintonspillere, der lørdag mødtes i EM-finalen, men det formåede ingen af dem at vise.

Det er i hvert fald den opfattelse, som både Viktor Axelsen og Anders Antonsen har efter deres EM-finale i Madrid.

Axelsen trak sig sejrrigt ud af opgøret med 21-17, 21-15 på lidt under tre kvarter.

- Det var en ringe kamp med mange fejl og mange dumme valg fra os begge. Det var en rodet affære, sådan er det nogle gange, når man kender hinanden så godt, så blive det bare rodet, og det var finalen i dag.

- Det er altid svært med en danskerkamp under de her omstændigheder med hurtige bolde. Jeg er glad for, at jeg formåede at lave færre fejl, end Anders gjorde i dag, siger europamester Axelsen.

Samtidig erklærer han sig stolt over at sikret EM-titlen for tredje gang i karrieren og for første gang siden 2018.

En irriteret Anders Antonsen mener også, at der ikke blev spillet badminton på det niveau, man kan forvente, når verdensranglistens nummer et og tre mødes i en kamp med en titel på spil.

- Jeg er enormt skuffet lige nu.

- Der var i virkeligheden enorm dårlig kvalitet fra begge sider. Viktor fik et godt forspring, og derfra skiftedes vi til at lave noget lort.

- Jeg fik aldrig gang i den stime, der kunne have gjort, at jeg ville komme helt op på siden af ham igen. Det var en skidt kamp, det var ikke specielt højt niveau, siger Antonsen.

Sidste år vandt aarhusianeren EM, da Axelsen blev smittet med coronavirus kort før finalen.

/ritzau/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Breaking
Aalborg Kommune ransaget af politiet
Luk