Baattrup lynede for Fortuna mod tidligere klub
Signe Hansen Baattrup bragte Fortuna Hjørring på sejrskurs, da hendes tidligere klub Kolding blev besejret 2-0
Opdateret kl. 16:18
HJØRRING: Der var ikke det store på spil for Fortuna Hjørring, der for længst har sikret sig DM-sølvet, men for én Fortuna-spiller var kampen noget særligt. Signe Hansen Baattrup stod nemlig ansigt til ansigt med sine tidligere holdkammerater, som hun har spillet sammen med så sent som sidste efterår.
Efter en målløs første halvleg, hvor Fortuna ellers viste gode takter i flere tilfælde, fik Baattrup endelig hul igennem til netmaskerne, da hun efter 78 minutter gjorde det til 1-0 i sæsonens sidste hjemmekamp. Et smukt kollektivt mål, som blev orkestreret fra de bagerste rækker.
Kort før tid afgjorde Joy Ogochuckwu kampen, da hun gjorde det til 2-0. Dermed fik cheftræner Brian Sørensen og landsholdsspiller Olivia Møller Holdt en flot afsked på hjemmebanen i Hjørring.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.