basketball

Bakken Bears lider nyt CL-nederlag trods god start

Bakken Bears var foran med 11 point, men tabte med et point til Hapoel Jerusalem i Champions League.

Bakken Bears - her mod Svendborg i DM-finalen - tabte knebent mod israelske Hapoel Jerusalem.
Bakken Bears - her mod Svendborg i DM-finalen - tabte knebent mod israelske Hapoel Jerusalem. Tim Kildeborg Jensen/Ritzau Scanpix

Bakken Bears er fortsat uden sejr i denne sæsons Champions League. Tirsdagens hjemmekamp mod israelske Hapoel Jerusalem blev tabt med knebne 71-72.

Bakken førte ellers med 71-70, men Hapoel fik det sidste ord og afgjorde kampen.

Dermed er Bakken sidst i gruppe E med tre point, da selv nederlag præmieres med et point.

Hapoel fører puljen med fem point inden onsdagens møde mellem Ludwigsburg og Darussafaka.

Ender Bakken sidst, er det helt slut i turneringen for denne gang.

Bakken var underdog mod Hapoel, men det aarhusianske hold kom godt fra start og vandt første quarter med 19-12.

I andet quarter var Bakken foran med 11 point ved 35-24 kort før pausen, men før denne nåede udeholdet at reducere til 28-35.

Hapoel skabte fuld balance ved 44-44 i tredje periode, og derfra blev det tæt frem til afslutningen, selv om Hapoel for det meste var i front.

Da det skulle afgøres, var Hapoel lige en my skarpere.

Bakken skal næste gang i aktion i Champions League 30. november, når udekampen mod israelerne venter.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden