Barcelona gafler keeper med flest redninger hos rival
Barcelona henter Joan Garcia i Espanyol og giver en seksårig kontrakt til den 24-årige målmand.
FC Barcelona har været på rov hos lokalrivalen Espanyol, hvor målmanden Joan Garcia er hentet.
Garcia havde en frikøbsklausul på 25 millioner euro - 186 millioner kroner - som storklubben altså har imødekommet.
I Barcelona har Garcia fået en kontrakt, der strækker sig for seks sæsoner frem til 2031.
24-årige Garcia, der kom til Espanyol som 15-årig, havde i den forgangne sæson 146 redninger i La Liga, hvilket var mere end nogen anden målmand.
Han var dog også den ene af to målmænd, der spillede samtlige minutter i sæsonen.
I Barcelona skal han slås om pladsen med tyske Marc-Andre ter Stegen, der fik sidste sæson smadret af en langtidsskade.
I tyskerens fravær lokkede Barcelona den polske målmand Wojciech Szczesny ud af pensionen på en kontrakt for resten af sidste sæson.
/ritzau/
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.