Fodbold

Barcelona nedlægger Bilbao med tre hurtige mål

Inden for ti minutter i første halvleg grundlagde scorede Barcelona sejren på 4-0 over baskiske gæster.

Robert Lewandowski er oppe på 12 scoringer i La Liga, hvilket gør polakken til suveræn topscorer.
Robert Lewandowski er oppe på 12 scoringer i La Liga, hvilket gør polakken til suveræn topscorer. Josep Lago/Ritzau Scanpix

FC Barcelona hentede søndag en overbevisende sejr på 4-0 over Athletic Bilbao i den spanske liga.

Tre scoringer til hjemmeholdet inden for ti minutter i første halvleg afgjorde hurtigt affæren.

Ousmane Dembélé åbnede festen efter 12 minutter, da han forsøgte at dreje et skudforsøg op i målhjørnet.

Bilbao-målmanden fik blokeret franskmandens skud, men Robert Lewandowski opsnappede returbolden og sendte den ind i feltet, så Dembele kunne heade Barcelona i front.

Seks minutter senere øgede højrekanten Sergi Roberto til 2-0 efter en solotur op ad banen. Til sidst sende han bolden i en blød bue over Bilbao-keeperen.

Og efter 21 minutter slog Lewandowski til, da polakken drejede rundt om sig selv og pløkkede værterne på 3-0. Barcelona-angriberen har nu scoret 12 mål i 11 ligakampe og er suveræn ligatopscorer.

Med 20 minutter tilbage af opgøret gjorde Ferrán Torres det til 4-0 i en kamp, der på det tidspunkt for længst var afgjort.

Med sejren fastholder Barcelona andenpladsen efter førerholdet Real Madrid. Barcelona har 28 point, mens den evige rival fra hovedstaden topper ligaen med 31 point.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden