Belgier vinder for næsen af Magnus Cort i Giroen

Det var lige ved og næsten for Magnus Cort på torsdagens etape i Giro d'Italia.

Danskeren var en del af et fire mand stort udbrud, som tog fusen på sprinterholdene og holdte helt til mål.

Her spurtede kvartetten om etapesejren i Treviso, og Cort endte altså med en lang næse og en tredjeplads.

Bornholmeren blev slået af belgiske Dries De Bondt (Alpecin-Fenix), som vandt, og Edoardo Affini (Jumbo-Visma), der blev nummer to.

- Det er fantastisk, at det lykkedes at holde hjem. Det var en lille chance, men den var værd at gribe, og i dag lykkedes det os at snyde feltet.

- Desværre havde jeg ikke den fart, der skulle til, til sidst. Jeg tror egentlig ikke, jeg kunne have ændret så meget i spurten, jeg manglede simpelthen bare noget fart, siger Magnus Cort til Eurosport efter etapen.

De tre andre i udbruddet var formentlig opmærksomme på, at Cort normalt er særdeles hurtig i spurtafgørelser.

Danskeren endte således forrest i gruppen på opløbsstrækningen, hvilket ikke er et godt udgangspunkt. Det betød, at Cort skulle reagere, da en af de andre trådte an, og EF-danskeren viste sig da også at få gang i pedalerne en kende for sent.

I kampen om den samlede sejr skete der ingen forskydninger torsdag. Richard Carapaz (Ineos) fører fortsat med blot tre sekunder ned til Jai Hindley (Bora) og 1 minut og 5 sekunder ned til Mikel Landa (Bahrain-Victorious).

Efter flere dage med bjerge på menuen var der lagt op til, at sprinterne torsdag skulle i aktion, inden det igen går opad i voldsom grad frem mod løbets afslutning søndag.

Det stod hurtigt klart, at Magnus Cort var ivrig efter at komme med i dagens udbrud, og det lykkedes altså. Ud over Dries De Bondt og Edoardo Affini kom også Davide Gabburo med.

Mens der var lagt op til en spurtafslutning, så var der på de første cirka tre fjerdedele af ruten flere mindre bjerge, der skulle passeres. Udbryderne håbede nok, at de ville tage pusten fra sprinterne, der så ikke ville sætte deres hold til at jagte.

Det så længe ud til, at Cort og co. ikke kunne tillade sig at drømme om at lave store resultater.

Udbruddet blev holdt i meget kort snor af sprinterholdene, der styrede tempoet i feltet med hård hånd, men som målstregen nærmede sig, opstod der spænding.

Kvartetten i front tvang sprinterholdene på hårdt arbejde. Da feltet kørte ud på den sidste omgang på rundstrækningen i Treviso - med små 12 kilometer til mål - havde udbruddet lidt over et minuts forspring.

På trods af en intens jagt halede feltet ikke for alvor ind på udbryderne. Sprinterholdene begyndte at løbe tør for folk, der kunne sendes frem for at sætte tempoet.

Lidt under et halvt minut adskilte feltet og udbruddet med en kilometer igen, og så stod det klart, at etapesejren skulle fordeles mellem de fire i front.

/ritzau/