etapeløb

BILLEDSERIE: Danskerne farver Paris i rødt og hvidt

Flere danskere er valfartet til Paris for at følge sidste etape af Touren, hvor Jonas Vingegaard kører i gult.

Der er god stemning blandt de mange danskere i Frankrigs hovedstad.
Der er god stemning blandt de mange danskere i Frankrigs hovedstad. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Tusindvis af danskerne er draget til Paris for at følge afslutningen på Tour de France.

I timerne frem mod starten klokken 16.45 har flere taget opstilling på Champs-Élysées, hvor den førende rytter Jonas Vingegaard (Jumbo-Visma) og resten af feltet vil fuldende det franske cykelløb.

Det er godt tre uger siden, at verdens største etapeløb begyndte i Danmark med en folkefest, der varede ved i tre dage.

De ti danskere deltagere i Touren har markeret sig stærkt med fire etapesejre fordelt mellem Vingegaard, Mads Pedersen (Trek) og Magnus Cort (EF).

Den tidligere verdensmester Mads Pedersen har tilmed annonceret, at han håber, at han kan kæmpe med om etapesejren i Paris.

I den samlede stilling er der lagt op til en fejring af de store for Jonas Vingegaard, der har et forspring på 3 minutter og 34 sekunder til løbets nummer to, Tadej Pogacar (UAE).

Inden afslutningen afvikles 1. etape i kvindernes Tour de France på den store boulevard.

/ritzau/

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden